Fleksible formater kan bidrage til din klasseledelse på mange måder. Bl.a. kan de understøtte asynkrone læreprocesser, bidrage til differentiering og styrke dine studerendes autonomi.
Både politikere og studerende efterspørger fleksibilitet – og nye teknologier skaber utallige muligheder herfor.
Samtidig står underviserne med nogle problematikker, som fleksible formater kan være med til at adressere: I surveyet er der bred enighed om, at de studerende har meget svingende faglige forudsætninger, og at det er svært at tilgodese alle. Samtidig kniber det med de studerendes fremmøde og forberedelse - af grunde, som med stor sandsynlighed ikke har noget med dig som underviser at gøre.
Det har ført os til en hypotese om, at fleksible formater måske kan være med til at understøtte god undervisning og læring, uden at den fysiske tilstedeværelse og grundige forberedelse skal være de altafgørende forudsætninger for, om intentionen lykkes. For det gør, at både vi som undervisere og visse studerende står sårbart.
Denne indsats opfordrer til, at du frem for at sætte lighedstegn mellem fremmøde/forberedelse og engagement/bidrag, undersøger andre måder, hvorpå de studerende kan deltage og være i faglig udvikling på.
Fleksible formater definerer vi som læringsobjekter og indholdsformater, der kan bruges synkront eller asynkront, af den enkelte studerende, gruppen eller holdet, i fysiske eller digitale rum.
Det kan være:
- Asynkron kommunikation
- En kæde af aktiviteter og bidrag, der muliggør næste handling
- Formater, der åbner for valgfrihed i måden at løse en opgave på
- Formater, der giver rum for forskellige motivationer
- Multimodale læringsressourcer
Konkrete eksempler:
Du har som underviser ansvar for at føre dine studerende igennem et pensum frem mod nogle læringsmål og en eksamen. Men det er ikke det samme som, at der kun findes én vej frem mod dette mål, og at alle skal gå i samme takt. Hvad har dine forskellige studerende brug for?
Overvej at runde dagens lektion af med en valgfri efterbearbejdning af dagens emner. Vil dine studerende diskutere med andre, nedskrive personlige refleksioner, læse i stilhed, se en video, høre en podcast, tage en quiz, løse en supplerende opgave, snakke med dig eller…? Ved at give dine studerende større valgfrihed, kan du blive klogere på, hvad der motiverer dem.
Og hvordan foretrækker de mon at forberede sig til næste lektion? Vil de læse, prøve kræfter med en faglig udfordring på forhånd, høre en podcast, hvor professionelle diskuterer problematikken eller…?
Kan der køre nogle asynkrone processer på sidelinjen af lektionerne, f.eks. en løbende faglig diskussion eller kontinuerlig opsamling af spørgsmål og svar?
Og er det ok, hvis en studerende bidrager aktivt her og mindre i den fysiske undervisning?
Hvis du inviterer til mere varierede deltagelsesformer, får du mulighed for at afprøve, om det gør en forskel, f.eks. ved at engagere nogle studerende, der i den traditionelle undervisningsform med underviserstyret fysisk undervisning har svært ved at finde deres motivation, faglige engagement og oplevelse af mestring.
Helle Søby er lektor på markedsføringsøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi København. Hun deler viden og erfaring med en metode, hun med succes har brugt i undervisningen i faget Internationalisering på 3. semester: Nemlig AI-genererede Walk & Talk quizzer, hvor de studerende kunne kombinere dialog, refleksion, applikation af fagterminologi til cases, repetition og eksamenstræning med frisk luft og bevægelse uden for klasselokalet.
Se Helles guide til at lave quizzerne: Prompting_Guide_Walk_Talk_Quiz Helle Søby
Med generativ AI kan du lave versionerede øvelser som et greb til at opnå reel differentiering og tilbyde dine studerende et valg.
Ved hjælp af generativ AI kan du versionere den samme øvelse eller case, så den matcher forskellige behov blandt dine studerende. Du kan beskrive en generisk øvelse eller case og bede om at få den versioneret til forskellige sværhedsgrader, eller så den knytter an til forskellige teorier og faglige temaer. Du kan også bede om at få den samme teori belyst i forskellige kontekster, f.eks. indsat i cases med forskellige virksomhedstyper og brancher.
På den måde kan de studerende opleve en valgfrihed i, hvilken version, de føler sig motiveret for at arbejde med.
Du kan også fordele versionerne mellem grupper, så de ikke arbejder med det samme. Her gør du efterfølgende gruppepræsentationer mere dynamiske, idet summen af præsentationerne vil skabe et nyt samlet billede. Det kunne f.eks. handle om, hvordan den samme faglige problematik gør sig gældende i forskellige brancher.
Lektor Frederik Krabbe Nielsen, Erhvervsakademi Midtvest, hjalp en udfordret studerende med at forberede sig til en mundtlig eksamen ved hjælp af flashcards skabt af NotebookLM ud af Frederiks læringsmaterialer.
Det var en rigtig løsning for denne studerende, men Frederik vil ikke anbefale det til alle - hør hvorfor i videoen.
Mange uddannelsesinstitutioner eksperimenterer med at udvikle chatbots til de studerendes individuelle brug, både i den faglige undervisning og til andre forhold på uddannelsen. Da chatbots kan hallucinere, er instruktionen og den fortsatte tilretning af dem essentiel. Derudover bør det nøje overvejes, hvilket formål de egner sig til, og hvor de ikke er passende.
Vær også opmærksom på, om andre har rettigheder til materialet, der uploades til dem.
Lektor Line Skjødt, Erhvervsakademi Aarhus, er praktikvejleder for studerende på tre uddannelser. Hun udviklede en GPT med det formål at give de studerende en mere direkte og individualiseret adgang til svar – uden at de skulle finde rundt i lange tekster eller vente på oplæg eller mails fra deres vejledere.
Se, hvordan hun greb det an, i denne præsentation, mere her: GPT til praktikvejledning
Lektor Henrik Jensen underviser på Erhvervsakademi Aarhus i fag som cloud computing og IT-arkitektur på professionsbachelor i IT-arkitektur. Han er også praktikvejleder – og oplever som sine kolleger, at de studerende sjældent får læst den skriftlige praktikinformation men spørger vejlederen i stedet.
Derfor er han gået i gang med at udvikle en såkaldt RAG-løsning til en praktik-chatbot, som kan ligge sammen med praktikinformationen i Erhvervsakademi Aarhus’ LMS Canvas.
RAG (Retrieval Augmented Generation) er en teknik, der sikrer præcise og kontekstuelle AI-genererede svar. Men som Henrik viser, er en RAG-løsning også egnet, når flere kolleger sammen skal kunne finpudse og vedligeholde chatbot’en og ønsker feedback på, hvordan chatbot’en bliver brugt.