Den traditionelle holdundervisning, hvor studerende og underviser møder hinanden fysisk, suppleres efterhånden af mange andre fleksible undervisningsformer, fra ren online til utallige fleksible kombinationer. Grundet uddannelsesreform, udbud af online uddannelser og den generelle udvikling af teknologiske muligheder kan disse undervisningsformer ikke forventes at fylde mindre med tiden.
Samtidig åbner teknologien op for, at læreprocesser bredes ud over tid og sted ved at tilsætte asynkrone og individualiserede aktiviteter. De studerende går ind og ud af digitale læringsrum - f.eks. et Learning Management System, en videoplatform og andre digitale rum, der hver for sig muliggør forskellige typer af aktiviteter og interaktioner.
De nye, fleksible undervisningsformer væver sig ind i hinanden og kræver, at du som underviser kan facilitere og skabe retning og overblik – en klassisk disciplin indenfor klasserumsledelse men nu tilføjet fokus på teknologier.
Det kendetegner mange læringsteknologier, at de lader de studerende interagere, producere og kommunikere digitalt,
Disse digitale aktiviteter skaber variation og lader de studerende være aktive ved ren online undervisning. Men også ved fysisk undervisning kan de skabe værdi og understøtte læreprocesser, f.eks. ved at dokumentere og gemme output af øvelser, når lektionen er ovre (som fremskrivning af de velkendte plancher ved gruppearbejde, der typisk ender deres liv i en skraldespand.)
Hvad enten du underviser online eller fysisk, kan det altså give mening at tænke i digital understøttelse af undervisningen og give de studerende forskellige muligheder for at udfolde sig digitalt.
Lektor Murat Kilic, Erhvervsakademi Aarhus, gennemførte i 2022-’23 forskningsprojektet Skab jer online på baggrund af et ønske fra akademiet om at udvikle nye måder at gøre online undervisning motiverende for online studerende på efter- og videreuddannelse.
Murat fortæller, hvordan han arbejdede med at:
Se Murats anbefalinger her: Murat Kilic EAAA Anbefalinger
Læs mere
Murat har udgivet en e-bog, et working paper og en podcast om projektet Skab jer online. Vil du dykke dybere ned i Murats erfaringer og viden, finder du disse ressourcer her.
Selvom du ikke underviser på en ren online uddannelse, kan du sagtens inddrage online mødegange og aktiviteter alligevel. Herved tilrettelægger du et såkaldt blended forløb, hvor du sammensætter online/fysisk undervisning og synkrone/asynkrone processer ud fra, hvad der understøtter læreprocessen bedst.
Blendede forløb kan antage mange former og betyder ikke nødvendigvis, at hele dage rives ud af lektionsplanen og flyttes online som enten synkron online undervisning eller asynkront selvstudie.
Det kan også være mindre asynkrone eller online elementer, du lægger ind i semestrets planlægning.
Professor Dee Fink er ophavsmand til begrebsparret in-class / out-of-class, der beskriver, hvordan læringsaktiviteter, der før foregik i den fysiske tilstedeværelsesundervisning, flyttes out-of-class, hvorved tiden på holdet kan frigives til andre aktiviteter, måske på højere taksonomisk niveau.
Her laves ikke nødvendigvis om på fagets oprindelige antal undervisningsgange og lektioner. Men fagets indholdselementer og deres placering i henholdsvis klasserummet (in-class) og i den mellemliggende forberedelsestid (out-of-class) gentænkes.
På UCN’s efteruddannelse, act2learn, opereres med flere undervisningsformer, fra ren online undervisning til såkaldt HyFlex undervisning. Se en beskrivelse af undervisningsformerne her:
https://www.ucn.dk/efteruddannelse/uddannelser-og-kurser/undervisningsformer-pa-ucn-act2learn/
Bliv klogere på in-class / out-of-class tankegangen i artikel A Self-Directed Guide to Designing Courses for Significant Learning af L. Dee Fink.
Digitale læringsrum behøver ikke kun at blive forstået som konkrete digitale rum/fag/platforme. De kan også forståes som mere mentale rum, hvor forskellige potentialer muliggøres af digitale teknologier.
Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg bruger en sådan definition, når de indkapsler studerendes vidtforgrenede individuelle læringsøkologier, der både består af institutionens formelle teknologier og de studerendes personlige digitale værktøjer.
I denne forståelse af digitale læringsrum beskriver de fire typer af digitale læringsrum, der muliggør forskellige typer af aktiviteter og interaktioner:
Disse fire digitale læringsrum kan indtænkes, når du som underviser planlægger et læringsforløb efter, hvilke typer handlinger og interaktioner blandt de studerende, du ønsker at skabe rammer for. Formålet, de ønskede handlinger og de konkrete teknologier hænger her nøje sammen.
Nedenfor ses en skitse af de skitserede læringsrum (Dalsgaard og Ryberg, 2022, s. 8).
Læs mere i bogen Digitale læringsrum af Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg (Samfundslitteratur 2022).
Når studerende bevæger sig ind og ud af forskellige fag i et Learning Management System, kan det blive en frustration og en kilde til manglende overblik, hvis fagene er struktureret vidt forskelligt. Det viser undersøgelser blandt andet fra Erhvervsakademi Aarhus.
Det, der for den enkelte underviser giver mening, fordi vedkommende kun forholder sig til sit eget fag, kan for den studerende være svært at afkode, fordi den studerende skal forholde sig til summen af alle fag. Det kan blive en usammenhængende brugeroplevelse, hvor den studerende skal bruge kræfter på at afkode de enkelte underviseres logikker fremfor at holde fokus på det faglige. Her kan det hjælpe, at undervisere på en uddannelse bliver enige om en bestemt måde at opbygge fagene på.
Især er ensartethed vigtig ved nøglefunktioner som at finde information om forberedelse, finde beskeder fra undervisere, finde nye uploadede materialer osv.
Det tidsmæssige aspekt bør også indtænkes i brugeroplevelsen: Strukturen skal give mening ikke kun på dagen for en bestemt lektion men også efter en rum tid, hvor den studerende skal finde tilbage til en information eller et bestemt materiale.
I det lys er det ikke optimalt beskrive forberedelsen til næste gang i en Powerpoint-præsentation gangen før. Ej heller er det hensigtsmæssigt løbende at uploade præsentationer navngivet ”dagens slides”.
Endelig er det en pointe, at den enkelte underviser ikke kan skabe en ensartet brugeroplevelse på tværs af fagene selv. Det er i sagens natur et fælles kollegialt projekt.
På Erhvervsakademi Aarhus er udarbejdet en standard for akademiets opbygning af fag i akademiets LMS Canvas, der skal sikre de studerende en ensartet brugeroplevelse på tværs af fag og undervisere.
Find den her: https://ipaper.ipapercms.dk/ErhvervsakademiAarhus/Forskningsrapportguides/indretning-af-fag-i-canvas/
Se også den baggrundsrapport, der ligger til grund for den udarbejdede standard: https://www.eaaa.dk/media/pglnbspo/studerendes-brugeroplevelse-i-canvas-baggrundsrapport.pdf
Læs mere om design af læringsoplevelser:
https://www.uxmatters.com/mt/archives/2012/07/ux-for-learning-design-guidelines-for-the-learner-experience.php
Hvis du som underviser vil skabe dine egne læringsobjekter, kræves desuden produktionskompetence, eller hvad Dohn og Hansen (2016) kalder for læremiddelfaglighed. Det kan være i at opsætte digitale tests, at indspille læringsvideoer etc.
Det kræver typisk ikke avancerede digitale kompetencer i f.eks. kodning eller håndtering af avanceret teknisk udstyr at lave velfungerende læringsobjekter. Men der skal investeres tid, både til at lære det digitale læringsværkstøj eller program at kende og til at omtænke undervisningsindholdet til at fungere i en digital ramme. Eksempelvis er det en nem manøvre at stille et plenumspørgsmål til holdet. Men skal det samme spørgsmål omtænkes til at indgå i en digital ramme og f.eks. kunne tilgås af studerende hjemmefra, kræver det noget andet. Måske indgår spørgsmålet i en multiple choice test, hvor du skal udtænke flere plausible men dog ikke-korrekte svar, som skal sættes den studerende i gang med overvejelser i en særlig retning. Det kan også være, spørgsmålet stilles i form af en diskussionstråd, som de studerende skal bidrage asynkront til, inden I mødes igen. Her skal du måske nærmere overveje, hvordan du får de studerende til at bidrage aktivt.
Dohn og Hansen definerer underviseres læremiddelfaglighed således:
Læs mere om underviseres læremiddelfaglighed her: Dohn, Nina Bonderup, Hansen, Jens Jørgen (red.): Didaktik, design og digitalisering (Samfundslitteratur , 2016)
Lektor Thomas Petersen, Erhvervsakademi København, underviser på online uddannelsen i Finansøkonom. Her arbejder hans studerende individuelt og asynkront. Til at understøtte dem på distancen har Thomas oprettet en platform med et dynamisk kompendie i form af videoer, podcasts, øvelser, visuelle elementer m.m.
Se hans materialeplatform tepedu.dk